Det skal du tænke over, når du vælger domænenavn

Hvordan vælger jeg det bedste domænenavn? Det er et ganske godt spørgsmål, som hyppigt bliver stillet i diverse grupper og forummer på internettet. I første omgang er det alfa omega, at man ikke undervurderer vigtigheden af at vælge det rigtige domænenavn.

Firmanavn og domænenavn bør være det samme

Det er meget almindeligt, at henholdsvis firmanavn og domænenavn er det samme. Hvis dine kunder søger efter dit firmanavn på Google, vil du helt naturligt være interesseret i, at de vælger at besøge din hjemmeside. Såfremt firmanavn og domænenavn adskiller sig fra hinanden, kan det skabe en del forvirring – og det kan i værste fald betyde tabt omsætning.

Skal du skabe ét brand, så skal du sørge for at skabe en rød tråd. Det kan du gøre ved at sikre dig, at der er en sammenhæng mellem domænenavn, firmanavn og logo. Hænger det hele sammen, så har du spillet dine kort rigtigt.

Undgå æøå i dit domænenavn

Der er mange ulemper ved at vælge et domænenavn med æ, ø og å, hvorfor du helst bør undgå det. Det kan skabe nogle tekniske udfordringer, som du næppe er interesseret i at skulle bruge energi på. Der er nærmest udelukkende ulemper ved at vælge et domænenavn med æ, ø og å. De mest almindelige ulemper består af følgende:

  • Det kan give udfordringer på SEO-fronten (bl.a. i forhold til linkbuilding)
  • Der kan opstå udfordringer på Google Analytics og Google Adwords)
  • Det kan give udfordringer, hvis du på et tidspunkt vil udvide til udlandet)
  • Det kan give problemer i CMS

Æ =Ae

Ø = Oe

Å = Aa

I stedet for at bruge æ, ø og å kan du bruge ovenstående bogstaver, så du er sikker på, at søgemaskinerne kan læse og forstå disse bogstaver.

Gå efter et kort domænenavn

Korte domænenavne er uden tvivl de mest populære, fordi de først og fremmest er nemmest at huske. Der er flere større undersøgelser, der har vist, at korte domænenavne er de bedste. Der er flere anbefalinger, der går på, at et domænenavn ikke bør overstige 15 tegn. Udfordringen ved at vælge et domænenavn, der er længere end dette er, at det kan være svært at huske, og der er større risiko for at lave tastefejl. Hvis du tænker over det, så har langt de fleste velbesøgte hjemmesider et kort domænenavn.

Du kan finde et kort domænenavn hos Simply, hvor du kan finde svar på, om det ønskede domænenavn er ledigt. Hvis det ikke er ledigt, må du aktivere din kreative side og prøve at finde på et nyt domænenavn.

Overvej at inkludere dit keyword i dit domænenavn

EMD (Exact Match Domain) er et begreb, der fortsat lever i bedste velgående. Det er et begreb, som du skal kende til, hvis du drømmer om at rangere øverst på dine vigtigste søgeord.

Du kan overveje at inkludere dit keyword i dit domænenavn af flere forskellige gode grunde. Det skaber troværdighed, det skaber opmærksomhed i søgeresultaterne, og det kan være en fordel i forhold til SEO. EMD er ikke den direkte opskrift på topplaceringer, men det kan hjælpe dig et skridt videre.