Japansk kål, også kaltdet Mizuna salatkål, der har en mildere kålsmag, og derfor er rigtig god som erstatning for bladsalat i diverse salter. De sprøde blade har en mild krydret smag som godt kan minde lidt om Rucola. Bladene har en mild smag af kål, og stænglerne er lækre og sprøde.
Mizuna frø sås og dyrkes en stor del af året og er man glad for de sprøde, pikante blade, er det en god ide at så af flere omgange. Men optimalt sår man mizuna direkte på friland fra slutningen af april. Man kan også begynde endnu tidligere og så i drivhus i marts, for derefter at sætte planterne på friland i april. Den er ret hårdfør, og kan klare frost og sne og derved holde sig frisk gennem hele vinteren. Den tåler en del varme uden at væksten går i stå eller den går i blomst, som mange andre orientalske grøntsager. Og samtidig klarer den sig også langt hen på efteråret.
Det er en italienske kåltyper, den er er utrolig lækker som rå i salater, for den har fine smagsnoter af nødder. De fine, nye blade anvendes i salatskålen. Anvendes i salater, let kogte eller lynstegte.
Vil man have mizuna i det næste halvår, kan man så mindre portioner ca. Mizuna er derfor også meget velegnet som efterafgrøde. Mizuna er en ret robust plante, som både tåler en del varme og en del kulde.
Bladene høstes løbende under væksten, mens rosetten bevares. Færdigt udviklede blade og stængler anvendes i wokmad. Lidt afhængig af årstiden kan man høste de første blade ca. 30-40 dage efter man har sået.
Det er en gammel japansk salatsennep som har været dyrket i Japan, i uendelig lang tid. I japan bruges den i mange retter, de kan spise den rå i salater, koges som spinat, frituresteges, bruges i suppe eller i wok retter. Blade og stængler kan bruges lige meget hvor store de er, fra små babyblade til salatskålen til helt udviklede blade og stængler til wokmad.
Hvis du lægger de høstede blade i kold vand, bliver de ekstra sprøde. Anret dem på en tallerken og drys med nigellafrø.
Den smager sødt af kål og er lækker i salater. Mizuna minder lidt om rucula, men er mildere i smagen og ikke så bitter.
Frøene gror fint alle vegne også i vinduesklarmen, men vil ikke spirer i et spireglas. Frø kan derfor bruges mange steder, til drivhuset og køkkenhaven kan jo også bruges i vindueskarmen. I april til september kan frøene sættes direkte i fugtig, næringsrig muldjord eller krukke med adgang til sol et par timer om dagen eller halvskygge hele dagen.
Vil man have planterne til at udvikle sig fuldt, bør de stå med min. 40 cm’s mellemrum. Det er vigtigt at holde jorden fugtig, ellers kan planterne gå i blomst dvs. hvis du lader dem tørre ud vil den sætte blomster ig dem kan man umiddelbart i ikke spise, men du kan høste til brug næst eår. Udtyndes tidligt, eftersom planter der står for tæt ikke udvikles ordentligt.
Man kan også sætte det sidste hold i drivhuset til overvintring i september, så man kan plukke lidt af dem i løbet af vinteren og i det tidlige forår. I modsætning til mange asiatiske bladgrøntsager går den ikke nemt i stok, derfor kan den fint dyrkes om foråret. Den kan derfor dyrkes meget af året herhjemme.
