Ved første øjekast ser Tempo’s nye menu genkendelig ud, men ser du nærmere på ingredienserne, vil du opdage, at det ikke er genkendelighed, som du kender det!

Tempo lader sig styre af  de klassiske italienske kokkehåndværktraditioner, men gør det med en frækhed, der giver retterne et pift af noget, du ikke havde set komme.

Den nye menu er ikke avantgarde, til syvende og sidst skal maden smage godt og være en god oplevelse. Men menuen leger med ingredienser og udfordrer den gængse opfattelse af klassiske italienske retter.

 

På Tempo’s nye A la carte menukort få du for eksempel få:

 

“Vitello tonnato”
Kalverillette – tuntatar – kapers – citronmayo – karsesyre

*Den originale Vitello tonnato er lavet af tyndtskåret kalvekød med en cremet sauce smagt til med tun. På Tempo får du nogenlunde de samme ingredienser, men på en helt ny måde.

 

”Bistecca alla Fiorentina” – 295 kr.
Okseribeye – parmesan – og ansjosvinaigrette – markchampignon, trøffel – sort trompethat

*Den originale Bistecca alla Fiorentina er en klassiker fra Firenze som normalt forbindes med en T-bone steak, men Tempo har sin helt egen udgave.

 

”Tiramisu” – 85 kr.
Græskar x 3 – tørret oliven – brændt hvid chokolade – mascarpone – marsala

*Tiramisu er en af Italiens mest elskede desserter med Amaretto, ladyfingers, mascarpone og stærk kaffe. På Tempo kan du selvfølgelig også få tiramisu, dog slet ikke som du kender den.

 

Udover a la carte menuen, kan du få “Menu Italiano”:

I denne tasting menu får du, foruden “Vitello tonnato” og ”Bistecca alla Fiorentina”, (u)igenkendelige udgaver af ”Caprese”, ”Risotto”, ”Gnocchi”, ”Gelato” og ”Panna cotta”

395 pr. person for 7 retter.

 

Restaurant TEMPO på Sankt Annæ Plads er drevet af blandt andre Torben Klitbo, der har været med til at skabe flere prisvindende københavnske restauranter herunder Høst, Llama, Scarpetta, The Fat Pike og nu også TEMPO.

Læs mere om Tempo her.

Vil du være den der anbefaler restauranter til dine venner?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få ugentlige guides og nyheder om food8s deltagende steder.