Hos vinbaren Rødder & Vin huserer kokken Solfinn, og det er med stor begejstring, at han beretter om sin seneste opfindelse ”Mac n cheese waffle”.
De fleste kender den ærkeamerikanske ret ”Mac n cheese”, der i sin enkelthed er makaroni, ost og bechamelsauce. De færreste havde nok koblet det med en vaffel… Men det har Solfinn hos Rødder & Vin, og begejstringen for dem er så stor, at han lover at lave dem på lørdag den 23. juni kl. 13 til 17.
En portion vafler koster en flad 50’er, og naturligvis kan der serveres der et godt glas biodynamisk vin til.