Hos Fleisch har foråret bragt forandringer med sig, og menukortet har fået en opdatering med mulighed for en samlet menu, hvor man kommer til at smage på meget mere.

Udvalgte retter og dit valg

Den nye menu består af et udvalg af forretter og desserter, som køkkenchefen vælger og serverer til deling ved bordet. Hovedretterne vælger du selv, og hele menuen koster 375 kr. pr. person.

I øjeblikket består snacks og forretter blandt andet af ”sprød havbars med citron & hvidløgsmayo”, ”smørdampede hvide asparges med salsa verde & tørret oksehjerte”, “Kaninterrine med fermenteret gulerod og revet peberrod”, ”tatar med syltede svampe, karljohanmayo & ristet boghvede” og en række andre retter.

Hovedretten har du helt for dig selv, men uanset hvilken du vælger, serveres den med rosmarinfritter og grønt. Lige nu kan du f.eks. vælge ” kulmule, belugalinser, snitbønner, chorizo, hønsefond & estragon” eller ”flanksteak med asparges-broccoli, morkelsauce & røget marv”.

Udvalget af desserter består i øjeblikket af ”passionssorbet med brændt hvid chokolade”, ”crème brûlée”og ”rabarbertrifli med amaretto og hasselnøddemarengs”.

Mange flere muligheder

Ønsker du at give den ”hele armen” kan du tilvælge ”foie gras serveret på bræt med syltede blommer og grillet brød” for 85 kr. Og naturligvis skal menuen ledsages af gode drikkevarer, for eksempel en vinmenu for 275 kr. Ønsker du bare, at Fleisch fikser alt, så vælg ”En aften på Fleisch” hvor du får et glas cava, aftenmenu, vinmenu og kaffe for 695 kr.

Du kan læse hele menuen og booke bord her

Vil du være den der anbefaler restauranter til dine venner?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få ugentlige guides og nyheder om food8s deltagende steder.