Restaurant Tempo på Sankt Annæ Plads har netop skiftet menuen under parolen ”Alt er genkendeligt og totalt ukendt!”

 

På den nye menu hos restaurant Tempo er nøgleordet genkendelighed – men det er ikke genkendelighed, som du kender det! Ved første øjekast ser menuen genkendelig ud, men læser du nærmere på ingredienserne, vil du opdage, at der er udviklet på de retter, du troede, du kendte så godt.

 

Tempo lader sig styre af de klassiske italienske kokkehåndværktraditioner, men gør det med en frækhed, der giver retterne et pift af noget, du ikke havde set komme. Lidt som italiensk fodbold eller modetøj – stilrent, men altid med en ny finurlighed.

 

Tempo har udvalgt tre retter, de gerne vil have, du prøver, og du får dem for 199 kr. Det eneste du behøver at gøre, er at booke på forhånd – der er begrænset plads hver dag. Og så skal du være parat til at være ærlig, hvis du bliver spurgt, hvad du syntes om maden.

 

Du får følgende ”Prøvemenu”

 

”Caprese”
Tomat – hindbær – basilikum – bøffelmozzarella

 

”Bistecca alla Fiorentina”
Okseribeye – parmesan- og ansjosvinaigrette – markchampignon – trøffel – sort trompethat

 

”Tiramisu”
Græskar x 3 – tørret oliven – brændt hvid chokolade – mascarpone – marsala

 

Pris pr. person 199 kr. + gebyr og kan købes på madbillet.dk her.

Vil du være den der anbefaler restauranter til dine venner?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få ugentlige guides og nyheder om food8s deltagende steder.