Den lille vinbutik på Ravnsborggade fylder år fredag den 9. Marts kl. 15-19.

De fylder ikke bare år, de fylder også dit glas. Fødselsdagen fejres nemlig med, at alle vine bliver solgt per glas, så der er rig mulighed for at smage sig vidt omkring i naturvinens univers. Ønsker du at købe en hel flaske med hjem, kan det dog sagtens lade sig gøre.

Når vinen flyder, og humøret er højt, serveres der pizza til vinen. Det eneste, du skal gøre, er at møde op.

Så kom forbi og del dine minder om fødselaren, eller kom og få nye minder med vine, du ikke kendte, eller nap et glas vin for meget og glem verden for en stund.

Rødder & Vin importerer og sælger naturlig vin, spontangæret øl og andre gode sager, som alle er valgt ud fra ejeren Solfinn’s personlige præferencer. Solfinn fik interesse for vin allerede som kokkeelev og har gennem mange år arbejdet som tjener/sommelier i København, bl.a. på Manfreds & Vin.

https://food8.dk/rodder-vin/

Vil du være den der anbefaler restauranter til dine venner?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få ugentlige guides og nyheder om food8s deltagende steder.