Foråret er for alvor kommet til København, og efterspørgslen på en restaurant med pladser i solen er stor. Så her er en lille guide til, hvor du kan spise udendørs med Food8.

 

Un Mercato

TorvehallerneKBH

Med en placering på en af byens mest solrige pladser ved TorvehallerneKBH er Un Mercatos udendørs siddepladser guld værd. Menuen dækker, ligesom solen, hele dagen lige fra morgenmad over iskold italiensk fadøl til den store middag med porchetta fra rotisseriet og masser af rosmarinfritter til.

Læs mere her

The Fat Pike

Islands Brygge

Islands Brygges nye fiskerestaurant gemmer sig inde i en gamle baggård, der tidligere har huset FDBs gamle lagre med Irmakaffe, maosko og de kendte møbelklassikere. I gården imellem pakhusene har The Fat Pike stillet op til udendørsservering. Der er ikke Irmakaffe på menuen, men masser af fisk og skaldyr. Og hvad er bedre end at starte en lun sommeraften med et glas vin og et dusin østers?

Læs mere her

Fleisch

Kødbyen

Hos kødbyens gamle slagter fejrer man solens komme ved at rydde pladsen foran restauranten, så man kan nyde solen. Her kan du få et godt glas vin, en friskhakket tatar eller hele aftenmenuen, mens du nyder det liv, der pibler igennem Kødbyen lige fra fiskehandlere med tophue og gummistøvler til festklædte mennesker i stort set samme outfit.

Læs mere her

Spisehuset

Kødbyen

Hos Spisehuset stiller de hver sommer langbordene ud under det gamle udhæng. Her er du både sikret tidlig aftensol (men også tørvejr, hvis sommeren skulle skifte mening og gå over i regn). Her kan du nyde hele den biodynamiske menu eller bare et lille glas sammen med en dåse sardiner.

Læs mere her

Vil du være den der anbefaler restauranter til dine venner?

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få ugentlige guides og nyheder om food8s deltagende steder.